Natur & Sansebad

Velkommen til et univers med fredfyldt ro.

Tag med på opdagelse ad skovens hemmelige stier og mærk, hvordan du med alle sanser kan forbinde dig med naturen og genopdage din indre harmoni og styrke.

Med denne langsomme guidet vandring og fuld opmærksomhed på dine sanser, vil du opleve forbindelsen mellem dig og naturen på en helt ny måde.

Undervejs vil du blive introduceret for øvelser og teknikker til, hvordan bevidst nærvær i naturen kan give dig mere overskud i hverdagen, styrke din mentale sundhed, og hvordan det at forbinde dig til naturen kan åbne op for oplevelsen af at være en del af noget større.

Et natur- og sansebad er ikke blot en fysisk oplevelse, det er en rejse ind i sjælens dyb. 

Det er ren naturli’ wellness for sjælen.

Kommende Natur & Sansebade

Julefred i skoven

Dato: 15/12-2024

Tid: 13.00 - 15.30

Sted: Silkeborg Sønderskov, v/Slåensø

Sansebad

Giv dig selv eller en du holder af en magisk pause med julefred i naturen.
Blidt og stille bliver du guidet til at opleve vinterskoven med alle sanser, her kan du sænke skuldrene og slappe af.. Vi slutter af omkring et bål med æbleskiver og alkoholfri hvid gløgg.

Særlig julepris kr. 175,- pr. person
Max. 10 deltagere, du skal være +18 år for at deltage

Vintereventyr i Silkeborg Sønderskov

Dato: 19/1-2025

Tid: 10.00 - 14.00

Sted: Silkeborg Sønderskov, v/Slåensø

Sansebad

Oplev vinterens energi med alle sanser.
Vi bevæger os i stilhed gennem vinterskoven og mærker den kolde, friske luft mod huden.
Du bliver blidt guidet til at tune ind på, hvad vinterens dvale betyder for dig. Vi slutter af omkring et bål, hvor vi nyder en skål rygende lækker varm suppe og deler vores oplevelser i vinterskoven med hinanden.

Arrangementet koster kr. 299,- og er incl. en skål rygende varm suppe lavet på vinterens grøntsager og en kop grannåle the. Max. 10 deltagere

I et med naturen, Silkeborg Vesterskov.

Dato: 10/4-2025

Tid: 18.00 - 20.00

Sted: Silkeborg Vesterskov, p-plads overfor Silkeborg Bad

Sansebad

Styrk din mentale sundhed i naturen og forebyg stress og mistrivsel.
Tag med på denne langsomme, sansefulde oplevelse i skoven og mærk hvordan naturen kan give dig og din hjerne en vitaliserende pause med nærvær og ro.
Du får samtidig værdifuld viden om hvordan du i hverdagen kan få ny energi i naturen og passe godt på dig selv.

Arrangementet koster kr. 249,- pr. person.
Max. 10 deltagere

Naturen og dig...

Vi er designet til at være i naturen og de fleste oplever, at kroppen intuitivt husker dette og falder til ro i et naturligt miljø.

Mange steder i verden bliver der arbejdet videnskabeligt på at undersøge og dokumentere effekten af ophold i naturen, også i Danmark bliver der forsket. Københavns universitet afvikler løbende forsøg i terapihaven Nadacia med mange forskellige projekter for at kunne komme med de bedste anbefalinger for brugen af naturen til terapi og som sundhedsfremmende  ressource.

Forskning viser at ophold i naturen:

Sansebadet giver dig desuden en mulighed for at opleve en dybere forbindelse med naturen, hvilket fremmer en øget bevidsthed om bæredygtighed. Når vi kender og føler os forbundet med naturen, opstår der en kærlighed og respekt, som motiverer os til at tage bedre vare på den – naturen har brug for din opmærksomhed.

Du er i gode hænder hos mig!
Den viden, jeg som reg. naturterapeut præsenterer dig for på sansebadet, er både forsknings- og evidensbaseret. Derudover inddrager jeg min brede erfaring og uddannelsesbaggrund inden for mennesker, natur og bevidsthed – med særlig fokus på stress og trivsel i hverdagen.

Alt det praktiske, du skal vide før et sansebad...

Hvis ikke andet er annonceret, skal du kunne gå ca. 3 km i kuperet terræn for at kunne deltage i et natur sansebad.

Ved tilmeldingen modtager du en mail med et link til mødestedet, så du let kan finde det.
Tjek vejrudsigten og tag tøj på efter vejret – i de kølige måneder kan det være en stor fordel, at have lag på lag tøj på, så du kan holde varmen.
Tag praktisk fodtøj på, så du kan gå stabilt og godt.

Jeg har en låne rygsæk klar til dig, der indeholder et underlag og et skind som du kan bruge til at sidde eller ligge på.

Kom meget gerne i god tid – så du får sjælen med på turen.

Fun facts

Det siger deltagere fra mine

Sansebad-events

Har du spørgsmål ?

Er min tilmelding bindende?

Det korte svar er – Ja

Du betaler ved tilmelding og din tilmelding er bindende – bliver du forhindret i at deltage, er du meget velkommen til at give din plads til en anden – men du kan ikke få pengene refunderet.

Hvad nu, hvis det regner eller blæser?

Hvis det regner eller blæser, så får du en endnu vildere naturoplevelse! Oplevelsen med regn eller blæst kan være meget lærerig, for hvordan holder du fast i glæde og lethed indeni dig,  selvom betingelserne slet ikke er som du havde ønsket eller forestillet dig? 

Kan børn deltage?

Børn kan have stor glæde af arrangementet, men hvis ikke andet er annonceret er aldersgrænsen 14 år – en stor del af sansebadet foregår i stilhed, det kan være svært for de mindre.

Skal jeg have badetøj med?

Der findes natur & sansebade der foregår i vand – men hvis ikke andet er annonceret, så foregår hele arrangementet på landjorden og du bliver ikke våd.

Vil du gerne prøve et sansebad på SUP i Silkeborgsøerne, så tjek her https://www.livsgnist.nu/SUPsansebad/

 

 

Er der noget jeg skal medbringe?

Et åbent sind og evt. et lille tæppe – men ellers ikke noget, jeg har udstyr med til dig.

Kan jeg booke dig til et arrangement sammen med venner eller familie

JA!
Jeg vil elske at lave et arrangement for dig og dine venner eller familie.
I skal være minimum 6 personer og max 12 personer.
Ring til mig på telefon 6162 1304, så kan vi tale videre om det.

Læs mere om naturens magi her...

Terapi i naturen

Terapi i naturen er en blid, men effektiv form for terapi, hvor du kan opleve større selvindsigt og dermed skabe grobund for et stærkere fundament

Læs indlægget »

Naturen og stress

Naturen og stress….. Frisk luft, højt til himlen og omgivet af skovens grønne farver der beroliger dit nervesystem – pulsen sænkes, dit blodtryk falder, det

Læs indlægget »

Forbundethed

Forbundethed….. I naturen bliver det tydeligt, at vi alle er en lille del af noget meget større …Naturen er super intelligent designet, hver eneste ting

Læs indlægget »

Naturen kalder

Naturen kalder….. For de fleste af os byder hverdagen på et liv indendørs det meste af døgnets timer og for mange dertil også et stillesiddende

Læs indlægget »