Du er værdifuld

Hav modet, til at være dig!
med alt hvad du er - og kan blive...

Du er værdifuld – fordi du er dig!

Forløbet er for dig der ...

Længes efter at føle
dit eget værd

Du har lyst til at indtage DIN plads på livets scene – med tillid til, at det, du tænker og tror på, er sandt for dig – og det er alt, der betyder noget.

Vil stråle fra din indre sol

Indeni dig er der et lys, som fortjener at stråle klart og tydeligt ud fra dig. 

Ingen er som dig, du er unik – lad verden se dig nu, i alt dit lys!

Har fået NOK af at tvivle
på dig selv...

Du har besluttet dig for, at nu skal der ske noget – du har brug for forandringer i dit liv, og du er klar til at gøre en indsats for det – men du ved ikke, hvor du skal starte, eller hvad du skal gøre..

Forløbet starter i naturen...

Det handler om at grounde dig, fast og stærkt i din egen indre natur – så du med hele din krop kan mærke, hvad du har brug for lige nu i dit værdifulde liv.

I naturens rum og med de nærværsøvelser, jeg guider dig igennem, kommer du til stede i nuet. Det bliver lettere for dig at trække vejret frit og slappe af – du kan opdage og bryde fastlåste tankemønstre, se nye perspektiver og genvinde troen på dig selv og din egen betydning i den store sammenhæng.

En session i naturen, med højt til himlen og ude i det fri, kan give dig oplevelsen af, at der er plads til dig i verden. Til den naturterapeutiske opstartssession skal du blot møde op med et åbent sind og påklædt efter vejret – overgive dig til naturen og nyde oplevelsen.
Jeg guider dig hele vejen.

I forløbet får du.....

En natur terapeutisk opstartssession på 3 timer der giver dig oplevelsen af en verden udenfor dine vante rammer – naturen er som den er, derfor kan du være det samme!
2 opfølgende sessioner à 60 minutter hvor du får støtte og inspiration til at fortsætte processen – her vælger du selv hvor og hvordan de skal afvikles, det kan være i naturen eller hos Livsgnist.nu, som en sammenhængende session eller som 2 enkelt sessioner – alt efter hvad der passer dig bedst.

Du får desuden en workbook med inspiration og øvelser samt plads til at skrive dine egne refleksioner undervejs i forløbet – så du altid har styr på processen og efter forløbet fortsat kan finde støtte til din rejse.

Forløbet giver dig...

Det siger andre

Feedback

Har du spørgsmål?

Hvor kan vi mødes i naturen?

Jeg har et par skønne steder i tankerne som jeg ofte bruger til sessioner – du modtager et link til mødestedet, så du let kan finde det.

Vi kan også mødes et sted du har et særligt forhold til – dog må det max. være 20 km fra Livsgnist.nu, transport derudover skal du betale ekstra for – det kan vi aftale nærmere til en afklarende samtale, den kan du booke her nedenfor.

Skal jeg have specielle forudsætninger for at gennemføre en natur session?

Det  korte og helt præcise svar er – nej!
Jeg guider dig, du skal blot møde op klæde på efter vejret og i terrængående fodtøj.

Hvad nu hvis det regner eller sner når vi skal mødes til en natur session?

Hvis det regner eller sner, klæder vi os på efter forholdene. Faktisk kan oplevelsen være meget lærerig, for hvordan holder du fast i glæde og lethed indeni dig,  selvom betingelserne slet ikke er som du havde ønsket eller forestillet dig? 

Hvis vejret er helt tosset, er det naturligvis også en mulighed at vi booker en anden tid – men det er sjældent det sker.

Kan jeg betale over flere rater?

Forløbet afregnes normalt ved opstart hvor du skal betale inden den første session – men hvis du ønsker det, er det også muligt at betale i 2 rater – 1. rate inden første session, 2. rate efter 2. session.

Book gratis forsamtale

Har du spørgsmål til forløbet eller ønsker du at tale med mig inden du beslutter dig – så book en gratis forsamtale. 

Du booker et tidspunkt direkte i min kalender nedenfor, herefter ringer jeg til dig på det aftalte tidspunkt – du kan også ringe til mig på telefon 6162 1304.

Jeg glæder mig til at tale med dig
Kærlig hilsen, Marianne